bedste ven

Posted by skroms on okt 17th, 2020
2020
okt 17

Det er svært at komme i tanke om et land, hvor hunde ikke topper listen over de mest populære kæledyr, og det er sådan de fleste kender dem. Som den daglige ledsager og legekammerat. Dog må man ikke glemme, at hunden er et alsidigt dyr, som også varetager helt essentielle funktioner for mange forskellige mennesker. Siden landbrugskulturens begyndelse for mange tusinde år siden, har hunden eksempelvis haft en fast plads ved hyrdens side, når der skulle vogtes får, og i dag er hunde – især schæfer- og blodhunde – helt uundværlige i forbindelse med mange af politiets opgaver, der omhandler sikkerhed i lufthavne og forsvundne personer. Også i det civile liv er hunden en stor hjælp for blinde og svagtseende som, ud over at opleve den samme glæde som alle andre hundeejere ved at blive ledsaget af en hund i det daglige, også får et par velfungerende øjne, som gør en stor forskel i dagligdagen. Hunden er et dyr som kan lidt af det hele. Uanset om man bare ønsker sig en legekammerat eller en motionsmakker, eller om man er afhængig af dens næse, ører eller intelligens til at varetage vigtige opgaver, så er der mange situationer, hvor hunden ikke kun gør sig fortjent til titlen “menneskets bedste ven”, men også sagtens kunne kaldes “menneskets bedste kollega”

  • Nytt
  • Kommentarer inaktiverade för bedste ven

Comments are closed.